Har dit kæledyr tandproblemer?
Pas godt på bisserne!
Vores kæledyr skjuler ofte tandproblemer godt og det opdages sjældent, at der er noget i vejen før appetitten fejler. Der kan dog være problemer længe før appetitten påvirkes og det er vigtigt, at der tages hånd om problemerne i tide, så smerter og ubehag kan undgås så vidt muligt.
Når dit kæledyr har tandsten kan tandkødet påvirkes negativt og tænderne kan derfor med tiden blive løse med smerter til følge. Skadernes omfang kan begrænses med regelmæssige tandtjek og evt. tandrensninger. Mange tandproblemer kan også begrænses ved fx tandbørstning.
Hvis din hund ofte leger med hårde genstande (fx sten og deslige) kan tænderne knække, hvilket forvolder betydelige smerter. Katte kan også knække især hjørnetænder ved slåskampe eller lignende.
Knækkede tænder bør trækkes ud, da det er smertefuldt at have blottede nerver i en knækket tand. Knækkede mælketænder bør også trækkes ud, selvom der kommer en blivende tand indenfor relativt kort tid. Hvis der ikke er adgang til nerverne kan tanden ofte repareres med en særlig form for lak og hvis en knækket tand med adgang til nerverne ønskes bevaret er fyldning eller rodbehandling også en mulighed. Dog kræver det, at tanden bliver behandlet indenfor et døgn efter skaden er skidt.
Efter en tandoperation kommer hunden eller katten sig ofte hurtigt, men det er vigtigt, at give blød mad i 10-12 dage efter operationen, så stingene i mundhulen efter operationen skånes.
En hund eller kat kan sagtens spise tørfoder når helingen er overstået, selvom der mangler op til flere tænder.
Er du i tvivl om hvorvidt dit kæledyrs tænder har det godt eller ej? Så husk, at vi altid tilbyder gratis tandtjek på alle klinikkerne!
