• Mandag - torsdag 8.00 - 17.00
  • Fredag 8.00 - 16.00
7023 2360

Det sidste farvel til dit kæledyr – muligheder for begravelse og kremering

At tage afsked med sit kæledyr er en svær beslutning. Hos Dyreklinikken Centrum hjælper vi dig trygt gennem processen og giver dig et overblik over de muligheder, der findes, når det er tid til at sige det sidste farvel. Du kan vælge mellem begravelse i egen have eller forskellige former for kremering, og vi rådgiver dig gerne, så du kan finde den løsning, der føles rigtig for dig og dit kæledyr.

 Vi er klar til at hjælpe dig i Hvalsø, Holbæk og Kirke Hyllinge.

Hvornår er det tid?

Det er et af de spørgsmål dyreejere oftest sidder med og der er ikke et entydigt svar. Som dyrlæger vurderer vi altid dit dyrs livskvalitet samlet: oplever dyret mere smerte end glæde? Er det i stand til at spise, drikke og gøre de ting det normalt holder af?

Nogle tegn der kan indikere at det er tid til at tage samtalen:

  • Dit dyr spiser ikke længere eller har mistet interessen for omgivelserne
  • Dit dyr har konstante smerter der ikke kan lindres tilstrækkeligt
  • Dit dyr kan ikke længere rejse sig, gå eller gøre sine behov
  • Dit dyrs tilstand forværres trods behandling

Er du i tvivl er du altid velkommen til at ringe til os på 7023 2360. Vi tager gerne en snak om din situation, uden at du behøver at have truffet nogen beslutning endnu.

Sådan foregår aflivningen

Aflivning foregår roligt og skånsomt. Dit dyr får først en beroligende indsprøjtning så det falder til ro, og herefter gives en indsprøjtning der stille og smertefrit stopper hjertet. De fleste kæledyr sover stille ind i løbet af få sekunder.

Du er meget velkommen til at være til stede under hele forløbet. Mange dyreejere oplever det som en trøst at kunne holde om sit dyr til det sidste.

Vi tager os den tid det kræver. Ring til os på 7023 2360 for at aftale en tid.

Ring til os

Begravelse

Hvis du vælger at begrave dit kæledyr derhjemme gælder nogle få regler. Kæledyr som hunde, katte, kaniner, fugle, mindre gnavere og andre mindre kæledyr må gerne begraves i haven, mens produktionsdyr som heste og køer ikke må.

Når du begraver dit kæledyr, er det vigtigt, at grave et hul på minimum 1 m i dybden. Det er for at undgå lugtgener og at vilde dyr eller familiens andre dyr graver kæledyret op. Det er også vigtigt, at man ikke begraver kæledyret for tæt på en grundvandsboring (min 50m væk) for at undgå forurening af drikkevandet.

Hvis du ønsker at begrave dit kæledyr i dets yndlingstæppe, så sørg for, at tæppet er lavet af naturmaterialer, da kunstfibre, som fleecetæpper, ikke forgår i naturen. Alternativt kan man anvende en bionedbrydelig papkiste. Disse kan ses og købes på Dyreklinikken Centrum.

 

Kremering

På Dyreklinikken Centrum samarbejder vi med Adas Kæledyrskrematorie. Ada tilbyder flere muligheder for kremering.

Fælleskremering: dit kæledyr kremeres sammen med andre kæledyr og asken bliver sendt i deponi.

Urnekremering: urnekremering vælges hvis du ønsker, at dit kæledyr skal kremeres særskilt fra andre kæledyr. Ved at vælge urnekremering har du selv mulighed for at vælge hvad, der skal ske med asken.

Urner: Glaseret urne, med eller uden skrift på. Denne er velegnet til at have stående som et synligt minde. Urnen kan ikke åbnes og er ikke velegnet til nedgravning.

Forgængelig urne, som er en letbrændt keramisk urne uden glasering og er dermed velegnet til nedgravning i jorden. Denne urne kan heller ikke åbnes.

Træurne, som er fremstillet af presset bark. Denne urne kan åbnes og er velegnet hvis man ønsker at sprede asken. Der er ingen begrænsninger med hensyn til hvor man må sprede sit kæledyrs aske og der skal derfor ikke søges om tilladelse til dette.

Askesmykker: Når du har valgt urnekremering kan du også vælge at få produceret smykker af dit kæledyrs aske. Der kan vælges mellem en del forskellige smykker og en folder med mulighederne kan udleveres på klinikken. Hvis du ikke ønsker at få asken udleveret, men kun ønsker askesmykkerne er dette også en mulighed.

Spredning af aske: Endeligt er der også mulighed for at vælge urnekremering, men hvor asken spredes på Adas Kæledyrskrematories område sammen med andre kæledyrs.

Mindesten: Du kan til enhver tid bestille en mindesten og dette er derfor ikke afhængig af en urnekremering. Mindestenene måler 15x15cm og er fremstillet i sortpoleret granit. Stenene er frostsikrede og kan tåle al slags vejr og de er derfor velegnede til at lægge ude i haven som et evigt minde. Der kan vælges forskellige typer af tekst og silhuet af enten en kat, poter eller et hjerte.

Uanset hvordan I måtte ønske at sige det sidste farvel til jeres kæledyr er vi behjælpelige med, at finde ud af hvad, der kan lade sig gøre og hvad der er den bedste løsning for jer. I er meget velkomne til at kontakte os ved spørgsmål.

Ofte stillede spørgsmål

Der er mange praktiske ting at forholde sig til, når man står med den sværeste beslutning.

Her har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får, så du ved, hvad du kan forvente, og hvilke valg du selv har.

Du er altid velkommen til at ringe til os på 7023 2360, også selvom du endnu ikke har truffet nogen beslutning.

Ring til os

Ja, det opfordrer vi til hvis du ønsker det. Du kan holde om dit dyr hele vejen igennem, og vi tager os god tid til jer begge.

Ja. Mange familier vælger at sige farvel sammen. Vi tager hensyn til alle i rummet. 

Du bestemmer selv. Du kan vælge at tage dit kæledyr med hjem til begravelse i haven, eller vi kan hjælpe med kremering via vores samarbejde med Adas Kæledyrskrematorie.

Se mulighederne længere oppe på siden.

Ja, hunde, katte, kaniner og mindre kæledyr må begraves i haven.

Se reglerne for begravelse længere oppe på siden.

Ring til os på 7023 2360, så giver vi dig en præcis pris.