• Mandag - torsdag 8.00 - 17.00
  • Fredag 8.00 - 16.00
7023 2360

Skal hunden med på rejse?

Det er mere og mere normalt at tage kæledyret med på ferie. I den forbindelse er der lidt forskellige ting man skal forberede inden afrejse. Desuden findes en række sygdomme som hundene kan blive smittede af når de rejser med til udlandet. Hos Dyreklinikken Centrum rådgiver vi om forebyggelse, vaccination og behandling, så din hund kan rejse trygt med dig – og komme sund og rask hjem igen.

Pas 

Når hunden (eller katten) rejser med til udlandet skal de have lavet et kæledyrspas. Dette skal laves mindst 21 dage inden afrejse. Dette skyldes at dyrene er i karantæne i 21 dage efter vaccination med rabies som er lovpligtigt ved udrejse af Danmark. Kontakt os derfor i god tid inden afrejse.

Forebyggelse af eksotiske sygdomme 

Når du rejser med hund til middelhavslandene eller andre dele af Europa, skal du være opmærksom på sygdomme som Leishmania, babesiose, hjerteorm og rævens bændelorm.


Leishmania

Leishmaniose er en sygdom, som er udbredt i middelhavslandene. Hundene smittes ved stik af sandfluer i middelhavslandene, men få bliver syge af det, før hundene kommer hjem, da der er en inkubations tid på 3 måneder til 7 år.

Symptomerne kan være mange, men kendetegnende er hudproblemer, derudover ses ekstremt lange kløer, dårligt huld, feber og øjenlidelser og nyresvigt.

Der findes medicinsk behandling af sygdommen, men den er dyr og den helbreder ikke hunden. Dvs. at der er tale om livslang behandling. Desuden er hunden stadig inficeret og den kan gå rundt og smitte andre, selvom den er klinisk rask.

Overvejer man at rejse til middelhavslandene, kan det derfor anbefales at vaccinere din hund mod Leishmania. Det kræver 3 vaccinationer med 3 ugers interval og derefter årlig revaccination. Beskyttelsen indtræder 4 uger efter afslutningen af basisvaccinationerne, så man skal være ude i god tid. Man skal være opmærksom på, at hunden ikke må vaccineres med andre vacciner 14 dage før og 14 dage efter vaccinationerne og at den skal være ormebehandlet inden. Derudover skal hunden testes for Leishmania inden vaccination, såfremt den har rejst i middelhavslandene tidligere.

Alternativt til vaccinationerne kan man behandle sin hund med Bayvantic. Bayvantic har en afskrækkende effekt på sand- og stikfluer, der overfører leishmania, hvorfor risikoen for smitte mindskes.