Næse-/Ganeoperation
Næse-/Ganeoperation
Det er en stor tillidssag som ejer at skulle aflevere sit dyr til operation. Dels er der bekymringen for om ens kæledyr kan tåle narkosen, men også om operationen går godt.
På Dyreklinikken Centrum har vi stor erfaring i både narkose og operationer.
Inden operationen undersøger vi dyrene, hvor vi bl.a lytter på hjerte og lunger, tjekker slimhinder, vejer dyrene m.m. Hvilken narkose vi vælger afhænger af operationen, længde på operationen og dyrets alder.
Den mest brugte narkose på klinikken er inhalations anæstesi, hvortil vi bruger sevoflouran. Sevoflouran er det dyreste inhalationsmiddel, men det er også det anæstesimiddel, der hurtigst er ude af kroppen på kæledyret, og som påvirker hjerte og lunger mindst.
Desuden går vi op i at alle dyr bliver smertebehandlet både før, under og efter operation, samt at de får både ilt og varme undervejs.
Under operationen bliver de overvåget af sygeplejersker bl.a. med monitoreringsapparater, hvor der måles iltmætning, puls, vejrtrækning og CO2 i udåndingen.
Efter endt operation kommer dyret til opvågning under opsyn og med varmepude.
Bedøvelse og Overvågning
Ved større operationer bedøves kæledyret ned med bedøvelse direkte i blodet og efterfølgende inhalationsgas. Forud for bedøvelsen er kæledyret blevet sundhedstjekket og har evt fået en beroligende sprøjte. Nedenunder vises det fortsatte forløb:
Dyreklinikken Centrum er en fuldt udstyret klinik til behandling af familiens mindre kæledyr – uanset om det så er hunde, katte, marsvin, kaniner, fugle, krybdyr, eller andre eksotiske dyr!
Desuden råder klinikken over et stort udvalg og sortiment af alt hvad hjertet kan begære af foder, legetøj, seler og andet tilbehør til familiens kæledyr – og vi vejleder gerne grundigt i brugen af det.
Har du specielle ønsker, så ring til klinikken – vi kan helt sikkert hjælpe dig og vi bestiller gerne specielle produkter hjem efter ønske.
Sterilisation og Kastration af Hunde og Katte
Kryptokisme
Kryptokisme (tilbageholdt testikel) er en lidelse, hvor den ene eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen, men ligger i bughulen eller i inguinal kanalen (kanalen fra bughule til pung). Lidelsen er arvelig, hvorfor hunde, der lider af kryptokisme, skal tages ud af avlen. Da der er øget risiko for kræft i den/de testikler, der ikke er faldet ned i pungen, anbefales operativ fjernelse. Symptomerne ved kræft i en tilbagebleven testikel er hårtab, øget feminisering af hanhunden, samt at også den normale testikel bliver mindre. På billederne her er der ikke kræft i den tilbageholdte testikel, men det ses tydeligt at den tilbageholdte testikel er mindre end den normale testikel.
Livmoderbetændelse (pyometra)
Alle hundyr kan i princippet få betændelse i deres livmoder, men problemet ses som oftest hos tævehunde. Det skyldes den hormonelle påvirkning, der sker under og efter løbetiden og risikoen for en betændelses tilstand stiger dermed også med antallet af løbetider og med alderen.
Ved livmoderbetændelse ses der en ansamling af pus (betændelses materiale) i selve livmoderen. I nogle tilfælde kan man se afløb af pus fra skedeåbningen, mens der i andre tilfælde ikke er synlige tegn. Hunden bliver påvirket af betændelsen og de giftstoffer, som frigives til blodbanen, og udviser forskellige symptomer. Det kan være øget drikkelyst og tissetrang, nedsat appetit, nedsat aktivitets niveau og øget bugomfang.
Tæven bliver alvorligt syg og tilstanden kan nemt udvikle sig til at blive livstruende. Den anbefalede behandling er en operation, hvor man fjerner den syge livmoder og æggestokkene i fuld narkose. I langt det fleste tilfælde kan tæven kureres helt med denne behandling.
Behandling af Krybdyr og Fugle
Det sker nogle gange at tæven eller hunkatten ikke kan føde selv, det kan foreksempel være hvis der er meget få fostre, som vokser sig meget store i livmoderen, eller hvis der omvendt er rigtig mange fostre, som gør livmoderen så udspilet, at den har svært ved at trække sig sammen under fødsel. Der er også nogle racer, der generelt har sværere ved en naturlig fødsel end andre og nogle gange er uheldet bare ude. Der tages ekstra forholdsregler ved kejsersnit, der anvendes speciel bedøvelse og noget medicin gives først, når hvalpene er taget ud af livmoderen, for at undgå at hvalpene bliver påvirkede af det. Samtidig får moderen væske i blodet under operationen og der sørges for, at hun får godt med ilt under hele forløbet.
Her ses billeder af kejsersnit på en irsk ulvehund ved navn Shannon og dens hvalpe. Hunden havde svært ved at få gang i fødslen selv, men den fik også 12 hvalpe ialt.
Freja (fransk bulldog) måtte også have fødselshjælp/kejsersnit til sine hvalpe, da de var alt for store til at komme ud selv, herunder ses billeder af Freja, inden hun skal scannes, hun har ikke fået noget beroligende, men tager som man kan se det hele meget afslappet og nyder at ligge på den bløde pude. På røntgenbilledet kan man, hvis man tæller godt efter, tælle 5 hvalpe. Efter operationen blev Freja lagt i iltbur under opvågningen, da hun tilhører de fladnæsede racer og da hun var vågnet op, kunne hun igen omend lidt træt indtage den bløde prinsessepude.
Fjernelse af Mælkekirteltumores og Andre Knuder
Det hænder ofte, at vores kæledyr får en knude. Vi kan ikke med det blotte øje se, om der er tale om en godartet eller ondartet knude. Derfor tager vi et lille finnålsaspirat og kigger på vævscellerne i mikroskopet. Hvis der er tale om en ondartet knude eller hvis knuden generer dyret fjernes knuden. Som oftest er det knuder i huden eller i mælkelisterne, men det kan også være andre steder. Nedenunder ses billeder fra en kæmpetumor på den ene æggestok. Symptomerne fra hunden var, at den gik og blødte fra skeden hele tiden, ved undersøgelse af bugen kunne en knude i bughulen mærkes og scanningen viste en stor tumor i forbindelse med livmoderen. Hunden blev opereret og en meget stor tumor på den ene æggestok blev fundet, den var så stor, at den skulle holdes, mens blodkarene blev underbundet og indtil tumoren kunne fjernes. Hunden fik fjernet både den tumorramte æggestok, den raske og hele livmoderen og havde det efterfølgende rigtig godt igen.
Tåamputation
I forbindelse med infektion, kræft eller voldsomme skader i et dyrs tå, kan det blive nødvendigt at fjerne denne. Dette kan både være nødvendigt for at forbygge yderligere sygdom(spredning), men også for at fjerne smerte.
Fjernelse af tå foregår under fuld narkose. Det vurderes før operationen, om det kun er noget af tåen, der skal fjernes eller om hele tåen skal væk ved hjælp af røntgenbilleder. Det syge eller beskadigede væv skæres bort , og rask hud bruges til at lukke såret. Efter operationen skal området beskyttes med en bandage, og man skal regne med ca. 10 dages sårpleje efter sådan en om gang.
Haleamputation
Haleamputation – enten delvist eller fuldstændigt – kan blive nødvendigt ved skader eller tilstande, hvor der ikke er kommet blod nok til vævet. Hyppigst er det brugshunde, som får lavet en skade på halespidsen, der efterfølgende ikke vil hele op. Men det ses også hos katte, der får nekrose af halespidsen efter bidsår og infektion.
Ved operationen fjerner man så meget af halen, at man er sikker på, at det friske operationsår kommer til at ligge i rask væv. Det vil give den bedste opheling. Såret syes sammen og efter operation skal dyret bære en beskyttende forbindning i ca. 10 dage.
Fremmedlegemeoperation
Her ses to billeder fra en cairnterrier, der havde spist en avocado sten, den var begyndt at kaste op og få meget ondt i maven. Røntgenbilledet viser meget luftfyldte og udspilede tarme pga. stenen, der havde sat sig fast og hunden blev opereret med det samme. Det andet billede viser tarmen, hvor avocado stenen har sat sig fast. På billedet ses tarmen, der er fortykket midt på pga. avocado stenen, tarmstykket til højre for ser normalt ud, mens tarmstykket til venstre for ser fortykket og påvirket ud. Tarmen blev åbnet, stenen fjernet og så blev tarmen syet sammen igen. Efterfølgende blev tarmen skylles grundigt med sterilt saltvand. Cairnterrieren fik det hurtigt godt igen og har ikke spist flere avocadosten, så vidt vides.
Næsefoldsoperation
Nogle hunde lider af det, man kalder brachycephalt syndrom (brachy for kort og cephalt for hoved)
Et brachycephalt syndrom skyldes en sammenpresning af næsen og mundhulen som følge af et for kort kranie. Syndromet ses hos bl.a. mops, fransk- og engelsk bulldog, boxer som følge af mange års avl efter netop dette udseende. Selvom det forkortede kranie giver et sødt udseende, giver det ofte dyret gener og medfødte lidelser.
På grund af den manglende plads og sammenpresning kan det medføre respirationsproblemer, som viser sig bl.a. ved besværet vejrtrækning, snorkelyde, hoste, motionsintolerance (hunden vil gerne lege/løbe, men må stoppe pga. dårlig vejrtrækning).
En næsefoldsoperation er en kirurgisk operation, hvor noget af næsefolden fjernes for at give hunden mere frie luftveje og dermed forbedre livskvaliteten for disse hunde markant. Derudover mindskes risikoen for sammenklapning af luftvejene. Nedunder ses billeder af en hund før og efter en sådan operation.
Hunde, der lider af et brachycephalt syndrom kan udover forsnævrede næsebor også have for lang blød gane og udposning af luftposerne i svælget, som også kan behandles kirurgisk.
Operation af Den Bløde Gane
Lorem Ipsum
Entropion/Ektropion
Cherryeye Operation
Cherryeye operation (Prolaps af det 3. øjenlågs kirtel)
På blinkhinden, eller det der også hedder det 3. øjenlåg, ligger der en kirtel placeret, som er med til at producere en vigtig del af tårevæsken. Hos nogle hunde sker der en prolaps af denne, sådan at der fremkommer en lyserød hævelse i vinklen mellem de to øjenlåg. Dette kan være til gene for hunden, samtidig er kirtlen og slimhinden mere eksponeret overfor skade og inflammation.
Via operation replaceres og fikseres kirtlen. Man benytter typisk det der hedder ”pocketing”, hvor man laver en slimhindelomme, som kirtlen fikseres i.
Hunden får sit normale udseende tilbage og kirtlen bevares
Operativ Fjernelse Af Øjet
I visse tilfælde står et øje ikke til at redde. Det kan blandt andet være på grund af en skade, en infektion, dybe hornhindesår som ikke kan hele, smerter pga. forkert tryk i øjet med mere. I de tilfælde vælger man at fjerne øjet.
Ved en sådan operation syr man øjenlåget sammen. Der lægges et snit i hver øjenrand så der kan åbnes ind til øjet. Øjet løsnes og der lukkes af til nerver og blodkar. Når øjet er fjernet, syes øjenlågskanterne sammen. Der kan opstå noget hævelse de første dage pga. blødning under såret.
Det er meget vigtigt, at hunden/katten bærer krave mindst 10 dage efter operationen, så stingene ikke ødelægges. Når først pelsen er vokset tilbage, er det næsten ikke til at se at øjet mangler. De klarer sig fint kun med et øje, kan f.eks. fint stadig fange mus for kattenes vedkommende.
Tandoperationer
En tandoperation kræves, når en tand flækker/knækker, når der er pardentose og evt. også tandbylder, samt ved blivende mælketænder, nedenunder ses der billeder fra henholdsvis en tandoperation af en tandbyld og en hvalp, der skal have fjernet mælketænder.
Fjernelse af blæresten
Nogle stoffer i urinen kan udfældes som krystaller. Disse kan danne blæresten, hvis de ophobes i blæren.
Blæresten kan nogle gange behandles rent medicinsk, mens man i andre tilfælde også er nødt til at gribe ind kirurgisk. Det afhænger af bestanddele, størrelse/mængde og patientens tilstand.
Ved operation for blæresten bliver patienten lagt i fuld narkose. Adgang til blæren opnås igennem bughulen. Blæren åbnes og tømmes for sten, der skylles grundigt og samtidig kontrolleres det også, at der er fri passage igennem urinrøret. Blære og bughule lukkes efterfølgende.
Patienten får det normalt hurtigt godt igen. Fremad rettet skal der lægges en individuel plan for, at stenen ikke dannes igen.