Tandoperationer

Tandoperationer

En tandoperation kræves, når en tand flækker/knækker, når der er pardentose og evt. også tandbylder, samt ved blivende mælketænder, nedenunder ses der billeder fra henholdsvis en tandoperation af en tandbyld og en hvalp, der skal have fjernet mælketænder.

Der ses en del tandsten på tænderne.

Tandunit der anvendes til tandbehandlinger.

Tandsten fjernes.

Tandkødslommer måles, da det fortæller noget om hvor sund tanden om omgivelserne er.

Tænderne renses med ultralyd.

Tandrøntgen anvendes.

Her ses tand med tandbyld (tandbylden ses som opklaring på den ene tandrod, se der hvor der peges på billedet).

Der bores og suges og tanden fjernes pga. tandbylden. Efterfølgende tages tandrøntgen for at være sikker på at alle rødder er ude.

Til sidst poleres tænderne.

Problemer med mælketænder hos nogle hvalpe.

Her ses skønne Molly, en rigtig charmetrold, umiddelbart ser hun helt normal ud, men når man åbner hendes mund, kan man se der er noget galt.

Når man løfter læberne, kan man se at hjørnetænderne i undermunden går op i ganen, det er stadig mælketænderne og ikke de blivende tænder.

Når man kigger op i ganen, kan man se at hjørnetænderne i undermunden har lavet små impressions huller oppe i ganen, hvilket dels er smertefuldt for hunden, dels kan give anledning til at rester af mad og hår sætter sig fast oppe i hullet og giver infektion.

Der tages tandrøntgen i narkose. Den røde kuglepen peger på mælkehjørnetanden i undermunden, mens den blå peger på den blivende hjørnetand i undermunden, der endnu ikke er vokset frem.

Her ses både mælketænder (de små tynde tænder, der står og “blafrer”), samt de blivende tænder, som endnu ikke kan ses brudt frem i munden, men som kan ses på røntgenbilledet, man kan se, at der er mange tænder, der gerne vil frem og det giver en forståelse for, at det nemt kan gå galt, hvis der sidder nogle tænder forkert. 

Dette røntgenbillede viser mælkefortænderne (rød kuglepen), samt de blivende fortænder, der endnu ikke er brudt frem, men som kan ses på røntgen (blå kuglepen).

Dette billede viser en af mælkehjørnetænderne i undermunden, der holdes en finger over, så man kun kan se den del af tanden, der stikker frem over tandkødet.

Her ses hele tanden efter den er opereret ud, selvom det er en mælketand, er roden ekstrem lang, hvilket gør at der både skal bores knoglevæv væk, for at få hele roden ud, men også opereres med forsigtighed, så roden ikke knækker. I dette tilfælde fjernes begge mælkehjørnetænder i undermunden, dels for at de ikke skal give gener i ganen, men også i håbet om, at når de nye blivende hjørnetænder vokser rigtigt på plads uden at mælketænderne er til gene. 

Share by: