Operationer

Operationer i Dyreklinikken Centrum

Operationer af kæledyr


Det er en stor tillidssag som ejer at skulle aflevere sit dyr til operation. Dels er der bekymringen for om ens kæledyr kan tåle narkosen, men også om operationen går godt.


På Dyreklinikken Centrum har vi stor erfaring i både narkose og operationer.


Inden operationen undersøger vi dyrene, hvor vi bl.a lytter på hjerte og lunger, tjekker slimhinder, vejer dyrene m.m. Hvilken narkose vi vælger afhænger af operationen, længde på operationen og dyrets alder.
Den mest brugte narkose på klinikken er inhalations anæstesi, hvortil vi bruger sevoflouran. Sevoflouran er det dyreste inhalationsmiddel, men det er også det anæstesimiddel, der hurtigst er ude af kroppen på kæledyret, og som påvirker hjerte og lunger mindst.


Desuden går vi op i at alle dyr bliver smertebehandlet både før, under og efter operation, samt at de får både ilt og varme undervejs.
Under operationen bliver de overvåget af sygeplejersker bl.a. med monitoreringsapparater, hvor der måles iltmætning, puls, vejrtrækning og CO2 i udåndingen.
Efter endt operation kommer dyret til opvågning under opsyn og med varmepude.

Bedøvelse og Overvågning


Ved større operationer bedøves kæledyret ned med bedøvelse direkte i blodet og efterfølgende inhalationsgas. Forud for bedøvelsen er kæledyret blevet sundhedstjekket og har evt fået en beroligende sprøjte. Nedenunder vises det fortsatte forløb:

Dyreklinikken Centrum er en fuldt udstyret klinik til behandling af familiens mindre kæledyr – uanset om det så er hunde, katte, marsvin, kaniner, fugle, krybdyr, eller andre eksotiske dyr!


Desuden råder klinikken over et stort udvalg og sortiment af alt hvad hjertet kan begære af foder, legetøj, seler og andet tilbehør til familiens kæledyr – og vi vejleder gerne grundigt i brugen af det.


Har du specielle ønsker, så ring til klinikken – vi kan helt sikkert hjælpe dig og vi bestiller gerne specielle produkter hjem efter ønske.

  • barbering hunde ben

    Der klippes et lille vindue på dyrets ben og sprittes af.

  • hundebens injektion

    Der lægges et kateter i dyrets vene/blodåre.

  • hundebens injektion tapet

    Kateteret tapes fast.

  • hundebens injektionssprøjte

    Kateteret skylles først med sterilt saltvand, derefter gives der bedøvende narkose i kateteret, dette holder kæledyret bedøvet i ca. 15 min.

  • slange ned i hundens hals

    Når kæledyret sover, lægges der en slange (tubus) i luftrøret, herigennem gives dyret yderligere narkose (inhalationsnarkose) og ilt.

  • hund slået ud til operation

    Kæledyret overvåges under narkose af en sygeplejerske og ved hjælp af monitoreringsudstyr. Ved hjælp af den sorte tungeklips måles dyrets hjertefrekvens og iltmætning, mens den tynde klare ledning måler dyrets indhold af CO2 i udåndingen, samt vejrtrækningsfrekvens.

  • dyrlæge kirurgisk udstyr

    Her ses monitorerings apparatet.

  • hund i hospitalsseng

    Her ses kæledyret klar til en tandoperation, hunden er bedøvet ned og ligger på varmepude og med tæppe over sig, for at holde på kropstemperaturen.

  • dyrlæger, der opererer iført masker

    Her overvåges kæledyret.

Sterilisation og Kastration af Katte


  • Sterilisation af kat

    Katten indleveres om morgenen. Hun skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før hun indleveres.


    Hun tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor hun blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før hun får en bedøvelsessprøjte samt smertestillende.


    Når hun sover får katten en slange eller special maske hvor der kan suppleres med ilt og ekstra narkose, barberes pelsen af bugen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse.

    Katten ligger på en varmepude, så hun ikke afkøles under operationen, og får ilt under hele bedøvelsen.


    Herefter åbnes bugen i midtlinien, og katten får fjernet enten kun æggestokkene (på de unge katte) eller både æggestokke og livmoder på de ældre katte eller på de katte, hvor der er mistanke om at hun kan være drægtig eller livmoderen ser anderledes ud.

    Hun bliver syet med indvendige sting, som opløser sig selv.

    Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med kattens blodtryk, puls med mere.


    Efter operationen får hun en sprøjte, der vækker hende op samt ekstra smertestillende.

     

    Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen.

    Katten vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter. Hun skal bære krave eller bodystocking i 10 dage efter operationen, så hun ikke slikker i såret og risikerer at rive stingene op.

  • Kastration af kat

    Katten indleveres om morgenen. Han skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før han indleveres.

     

    Han tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor han blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før han får en bedøvelsessprøjte samt smertestillende.

    Når han sover, barberes pelsen af pungen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse.


    Katten ligger på en varmepude, så han ikke afkøles under operationen, og får ilt ind via næsen under hele bedøvelsen.


    Der lægges ingen sting, så der er ingen sting der skal fjernes efterfølgende.


    Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med kattens blodtryk, puls med mere.


    Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen.

    Efter operationen får han en sprøjte, der vækker ham op samt ekstra smertestillende.


    Katten vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter.

Kejsersnit


Det sker nogle gange at tæven eller hunkatten ikke kan føde selv, det kan foreksempel være hvis der er meget få fostre, som vokser sig meget store i livmoderen, eller hvis der omvendt er rigtig mange fostre, som gør livmoderen så udspilet, at den har svært ved at trække sig sammen under fødsel. Der er også nogle racer, der generelt har sværere ved en naturlig fødsel end andre og nogle gange er uheldet bare ude. Der tages ekstra forholdsregler ved kejsersnit, der anvendes speciel bedøvelse og noget medicin gives først, når hvalpene er taget ud af livmoderen, for at undgå at hvalpene bliver påvirkede af det. Samtidig får moderen væske i blodet under operationen og der sørges for, at hun får godt med ilt under hele forløbet.


Her ses billeder af kejsersnit på en irsk ulvehund ved navn Shannon og dens hvalpe. Hunden havde svært ved at få gang i fødslen selv, men den fik også 12 hvalpe ialt.


Freja (fransk bulldog) måtte også have fødselshjælp/kejsersnit til sine hvalpe, da de var alt for store til at komme ud selv, herunder ses billeder af Freja, inden hun skal scannes, hun har ikke fået noget beroligende, men tager som man kan se det hele meget afslappet og nyder at ligge på den bløde pude. På røntgenbilledet kan man, hvis man tæller godt efter, tælle 5 hvalpe. Efter operationen blev Freja lagt i iltbur under opvågningen, da hun tilhører de fladnæsede racer og da hun var vågnet op, kunne hun igen omend lidt træt indtage den bløde prinsessepude.

  • Kejsersnit operation
    Write your caption here
    Button
  • hvalpe nyfødt sort
    Write your caption here
    Button
  • nyfødte hvalpe med mor
    Write your caption here
    Button
  • mor hund
    Write your caption here
    Button
  • hvalpe røntgen
    Write your caption here
    Button
  • nyfødte hvalpe med mor
    Write your caption here
    Button
  • nyfødte hvalpe med mor
    Write your caption here
    Button
  • mor hund
    Write your caption here
    Button

Sterilisation og Kastration af Hunde


  • Sterilisation af Hund

    Hunden indleveres om morgenen.

    Hun skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før hun indleveres.


    Hun tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor hun blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før hun får en forbedøvelsesprøjte samt smertestillende.


    Når forbedøvelsen har virket ca. 15 minutter, lægges der et venekateter i forbenet. Igennem dette kateter, får hun et narkosestof så hun falder i søvn.


    Herefter vedligeholdes bedøvelsen med narkosegas.

    Når hun sover, barberes pelsen af bugen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse.


    Hunden ligger på en varmepude, så hun ikke afkøles under operationen, og får ilt og narkosegas ind via en slange i luftrøret under hele bedøvelsen.


    Herefter åbnes bugen i midtlinien, og hunden får fjernet æggestokke og livmoder. Hun bliver syet med indvendige sting, som opløser sig selv. Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med hundens blodtryk, puls med mere. Hunden får væskebehandling i blodet under operationen og mængden afhænger af hundes blodtryk.


    Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen.

    Efter operationen får hun ekstra smertestillende.

     

    Hunden vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter. Hun skal bære krave eller bodystocking i 10 dage efter operationen, så hun ikke slikker i såret og risikerer at rive stingene op.

  • Kastration af Hund

    Hunden indleveres om morgenen. Han skal være fastet fra aftenen før, men må have vand til rådighed indtil 2 timer før hun indleveres. Han tjekkes igennem af en dyrlæge, hvor han blandt andet får lyttet på hjerte og lunger, før han får en forbedøvelsesprøjte samt smertestillende. Når forbedøvelsen har virket ca. 15 minutter, lægges der et venekateter i forbenet. Igennem dette kateter, får han et narkosestof så han falder i søvn. Herefter vedligeholdes bedøvelsen med narkosegas. Når han sover, barberes pelsen af foran pungen, operationsområdet vaskes, og der lægges lokalbedøvelse. Hunden ligger på en varmepude, så han ikke afkøles under operationen, og får ilt og narkosegas ind via en slange i luftrøret under hele bedøvelsen. Herefter laves et enkelt indsnit i huden foran pungen hvorigennem begge testikler fjernes. Han bliver syet med indvendige sting, som opløser sig selv. Under hele bedøvelsen holder en veterinærsygeplejerske øje med hundens blodtryk, puls med mere.Til sidst får såret laserbehandling for at øge sårhelingen. Hunden vil være påvirket af bedøvelsen op til et døgn efter. Han skal bære krave eller bodystocking i 10 dage efter operationen, så han ikke slikker i såret og risikerer at rive stingene op.

Kryptokisme


Kryptokisme (tilbageholdt testikel) er en lidelse, hvor den ene eller begge testikler ikke er faldet ned i pungen, men ligger i bughulen eller i inguinal kanalen (kanalen fra bughule til pung). Lidelsen er arvelig, hvorfor hunde, der lider af kryptokisme, skal tages ud af avlen. Da der er øget risiko for kræft i den/de testikler, der ikke er faldet ned i pungen, anbefales operativ fjernelse. Symptomerne ved kræft i en tilbagebleven testikel er hårtab, øget feminisering af hanhunden, samt at også den normale testikel bliver mindre. På billederne her er der ikke kræft i den tilbageholdte testikel, men det ses tydeligt at den tilbageholdte testikel er mindre end den normale testikel.

  • Livmoderbetændelse

    Livmoderbetændelse i det ene horn. Der ses cyster på æggestokken.

  • Livmoderbetændelse

    Her ses livmoderbetændelse i begge horn.

Livmoderbetændelse (pyometra)


Alle hundyr kan i princippet få betændelse i deres livmoder, men problemet ses som oftest hos tævehunde. Det skyldes den hormonelle påvirkning, der sker under og efter løbetiden og risikoen for en betændelses tilstand stiger dermed også med antallet af løbetider og med alderen.


Ved livmoderbetændelse ses der en ansamling af pus (betændelses materiale) i selve livmoderen. I nogle tilfælde kan man se afløb af pus fra skedeåbningen, mens der i andre tilfælde ikke er synlige tegn. Hunden bliver påvirket af betændelsen og de giftstoffer, som frigives til blodbanen, og udviser forskellige symptomer. Det kan være øget drikkelyst og tissetrang, nedsat appetit, nedsat aktivitets niveau og øget bugomfang.


Tæven bliver alvorligt syg og tilstanden kan nemt udvikle sig til at blive livstruende. Den anbefalede behandling er en operation, hvor man fjerner den syge livmoder og æggestokkene i fuld narkose. I langt det fleste tilfælde kan tæven kureres helt med denne behandling.

Behandling af Krybdyr og Fugle


Vi opererer også exotiske dyr, f eks har vi fjernet tumores/knuder på et sydafrikanske hvidbuget dværgpindsvin, men også en undulat, der havde en knude på sit ene ben, behandlet bylder på leguaener m.m.


Se mere under Vi Tilbyder.

  • Fjernelse af Mælkekirteltumores
    Write your caption here
    Button
  • Fjernelse af Mælkekirteltumores
    Write your caption here
    Button
  • Fjernelse af Mælkekirteltumores
    Write your caption here
    Button
  • Fjernelse af Mælkekirteltumores
    Write your caption here
    Button

Fjernelse af Mælkekirteltumores og Andre Knuder


Det hænder ofte, at vores kæledyr får en knude. Vi kan ikke med det blotte øje se, om der er tale om en godartet eller ondartet knude. Derfor tager vi et lille finnålsaspirat og kigger på vævscellerne i mikroskopet. Hvis der er tale om en ondartet knude eller hvis knuden generer dyret fjernes knuden. Som oftest er det knuder i huden eller i mælkelisterne, men det kan også være andre steder. Nedenunder ses billeder fra en kæmpetumor på den ene æggestok. Symptomerne fra hunden var, at den gik og blødte fra skeden hele tiden, ved undersøgelse af bugen kunne en knude i bughulen mærkes og scanningen viste en stor tumor i forbindelse med livmoderen. Hunden blev opereret og en meget stor tumor på den ene æggestok blev fundet, den var så stor, at den skulle holdes, mens blodkarene blev underbundet og indtil tumoren kunne fjernes. Hunden fik fjernet både den tumorramte æggestok, den raske og hele livmoderen og havde det efterfølgende rigtig godt igen.

Tåamputation


I forbindelse med infektion, kræft eller voldsomme skader i et dyrs tå, kan det blive nødvendigt at fjerne denne. Dette kan både være nødvendigt for at forbygge yderligere sygdom(spredning), men også for at fjerne smerte.


Fjernelse af tå foregår under fuld narkose. Det vurderes før operationen, om det kun er noget af tåen, der skal fjernes eller om hele tåen skal væk ved hjælp af røntgenbilleder. Det syge eller beskadigede væv skæres bort, og rask hud bruges til at lukke såret. Efter operationen skal området beskyttes med en bandage, og man skal regne med ca. 10 dages sårpleje efter sådan en om gang.

Haleamputation


Haleamputation – enten delvist eller fuldstændigt – kan blive nødvendigt ved skader eller tilstande, hvor der ikke er kommet blod nok til vævet. Hyppigst er det brugshunde, som får lavet en skade på halespidsen, der efterfølgende ikke vil hele op. Men det ses også hos katte, der får nekrose af halespidsen efter bidsår og infektion.


Ved operationen fjerner man så meget af halen, at man er sikker på, at det friske operationsår kommer til at ligge i rask væv. Det vil give den bedste opheling. Såret syes sammen og efter operation skal dyret bære en beskyttende forbindning i ca. 10 dage.

Fremmedlegemeoperation


Her ses to billeder fra en cairnterrier, der havde spist en avocado sten, den var begyndt at kaste op og få meget ondt i maven. Røntgenbilledet viser meget luftfyldte og udspilede tarme pga. stenen, der havde sat sig fast og hunden blev opereret med det samme. Det andet billede viser tarmen, hvor avocado stenen har sat sig fast. På billedet ses tarmen, der er fortykket midt på pga. avocado stenen, tarmstykket til højre for ser normalt ud, mens tarmstykket til venstre for ser fortykket og påvirket ud. Tarmen blev åbnet, stenen fjernet og så blev tarmen syet sammen igen. Efterfølgende blev tarmen skylles grundigt med sterilt saltvand. Cairnterrieren fik det hurtigt godt igen og har ikke spist flere avocadosten, så vidt vides.

  • Røntgen af fremmedlegemer
    Write your caption here
    Button
  • Fremmedlegemeoperation
    Write your caption here
    Button
  • FØR OPERATION

    FØR OPERATION

  • EFTER OPERATION

    EFTER OPERATION

Næsefoldsoperation


Nogle hunde lider af det, man kalder brachycephalt syndrom (brachy for kort og cephalt for hoved)



Et brachycephalt syndrom skyldes en sammenpresning af næsen og mundhulen som følge af et for kort kranie. Syndromet ses hos bl.a. mops, fransk- og engelsk bulldog, boxer som følge af mange års avl efter netop dette udseende. Selvom det forkortede kranie giver et sødt udseende, giver det ofte dyret gener og medfødte lidelser.


På grund af den manglende plads og sammenpresning kan det medføre respirationsproblemer, som viser sig bl.a. ved besværet vejrtrækning, snorkelyde, hoste, motionsintolerance (hunden vil gerne lege/løbe, men må stoppe pga. dårlig vejrtrækning).

En næsefoldsoperation er en kirurgisk operation, hvor noget af næsefolden fjernes for at give hunden mere frie luftveje og dermed forbedre livskvaliteten for disse hunde markant. Derudover mindskes risikoen for sammenklapning af luftvejene. Nedunder ses billeder af en hund før og efter en sådan operation.


Hunde, der lider af et brachycephalt syndrom kan udover forsnævrede næsebor også have for lang blød gane og udposning af luftposerne i svælget, som også kan behandles kirurgisk.

Operation af Den Bløde Gane


Hvis den bløde gane i svælget er for lang, vil man ofte kunne lægge mærke til snorke, hoste og reversed sneezing (som er en tilstand, hvor det lyder som om hunden ikke kan få vejret). Hunden vil også kunne få problemer med at få luft.

Der kan blive behov for operation, hvor man i fuld narkose fjerner noget af den bløde gane. Herved vil luftvejene i svælget blive fritlagt og hunden vil få væsentlig bedre vejrtrækning og dermed bedre livskvalitet. Typisk vil man efter operationen opleve bedre vejrtrækning, mindre snorken og øget aktivitet. 

  • Katten lider af entropion, dvs

    Katten lider af entropion, dvs. at øjenlåget (her det nederste) krænger indad.

  • Katten lider af entropion, dvs

    Når øjenlåget krænger indad, kommer der hår på hornhinden, som er meget ubehageligt for katten. Det giver øjenbetændelse, sår på hornhinden og dermed kraftige smerter

  • Katten lider af entropion, dvs

    Her ses øjet efter kirurgisk operation med fjernelse af hud og dermed opstramning af nedre øjenlåg

Entropion/Ektropion


Hos nogle hunderacer (og af og til også hos katte) kan øjenlågene være for løse eller for stramme. Det kan give gener i form af sår på hornhinden eller forøget tåreflåd. Det kan i disse tilfælde korrigeres med en operation, hvor øjenlåget enten strammes op eller løsnes. Man laver kun disse operationer, hvis der er symptomer på smerte/irritation eller andre gener, så man opererer altså ikke øjenlåg hos hunde blot for at ændre på udseendet. Typiske symptomer vil være sår på hornhinden og flåd fra øjet.

Cherryeye Operation


Cherryeye operation (Prolaps af det 3. øjenlågs kirtel)

På blinkhinden, eller det der også hedder det 3. øjenlåg, ligger der en kirtel placeret, som er med til at producere en vigtig del af tårevæsken. Hos nogle hunde sker der en prolaps af denne, sådan at der fremkommer en lyserød hævelse i vinklen mellem de to øjenlåg. Dette kan være til gene for hunden, samtidig er kirtlen og slimhinden mere eksponeret overfor skade og inflammation.

Via operation replaceres og fikseres kirtlen. Man benytter typisk det der hedder ”pocketing”, hvor man laver en slimhindelomme, som kirtlen fikseres i.

Hunden får sit normale udseende tilbage og kirtlen bevares

  • hund med beskadiget øje

    Denne hund har et såkaldt cherryeye på højre øje

  • hund med beskadiget øje

    Det er blinkhindekirtlen der falder frem

  • hund med beskadiget øje

    Blinkhindekirtlen opereres på plads

  • hund med beskadiget øje

    Hunden lige efter operationen, hvor kirtlen sidder på plads igen og dermed ikke kan ses.

  • hund med beskadiget øje

    Her ses en lille hund med et øje, der er så skadet, at det ikke kan redes og derfor skal fjernes operativt.

  • hund med beskadiget øje

    Her ses samme hund efter operation, opheling og et pelsklip.

Operativ Fjernelse Af Øjet


I visse tilfælde står et øje ikke til at redde. Det kan blandt andet være på grund af en skade, en infektion, dybe hornhindesår som ikke kan hele, smerter pga. forkert tryk i øjet med mere. I de tilfælde vælger man at fjerne øjet.


Ved en sådan operation syr man øjenlåget sammen. Der lægges et snit i hver øjenrand så der kan åbnes ind til øjet. Øjet løsnes og der lukkes af til nerver og blodkar. Når øjet er fjernet, syes øjenlågskanterne sammen. Der kan opstå noget hævelse de første dage pga. blødning under såret.


Det er meget vigtigt, at hunden/katten bærer krave mindst 10 dage efter operationen, så stingene ikke ødelægges. Når først pelsen er vokset tilbage, er det næsten ikke til at se at øjet mangler. De klarer sig fint kun med et øje, kan f.eks. fint stadig fange mus for kattenes vedkommende.

Tandoperationer


En tandoperation kræves, når en tand flækker/knækker, når der er pardentose og evt. også tandbylder, samt ved blivende mælketænder, nedenunder ses der billeder fra henholdsvis en tandoperation af en tandbyld og en hvalp, der skal have fjernet mælketænder.

  • røntgen på bærbar

    Der ses en del tandsten på tænderne.

  • røntgen på bærbar

    Tandunit der anvendes til tandbehandlinger.

  • operation på hundens mund

    Tandsten fjernes.

  • hundens tandsundhed

    Tandkødslommer måles, da det fortæller noget om hvor sund tanden om omgivelserne er.

  • hundens tandsundhed

    Tænderne renses med ultralyd.

  • kæledyrskirurgisk udstyr

    Tandrøntgen anvendes.

  • røntgen på bærbar

    Her ses tand med tandbyld (tandbylden ses som opklaring på den ene tandrod, se der hvor der peges på billedet).

  • hundens blødende tandkød

    Der bores og suges og tanden fjernes pga. tandbylden. Efterfølgende tages tandrøntgen for at være sikker på at alle rødder er ude.

  • rengøring af hundetænder

    Til sidst poleres tænderne.

  • sort og hvid hund

    Problemer med mælketænder hos nogle hvalpe.


    Her ses skønne Molly, en rigtig charmetrold, umiddelbart ser hun helt normal ud, men når man åbner hendes mund, kan man se der er noget galt.

  • skarpe hundetænder

    Når man løfter læberne, kan man se at hjørnetænderne i undermunden går op i ganen, det er stadig mælketænderne og ikke de blivende tænder.

  • skarpe hundetænder og kæber

    Når man kigger op i ganen, kan man se at hjørnetænderne i undermunden har lavet små impressions huller oppe i ganen, hvilket dels er smertefuldt for hunden, dels kan give anledning til at rester af mad og hår sætter sig fast oppe i hullet og giver infektion.

  • røntgen af hundetænder

    Der tages tandrøntgen i narkose. Den røde kuglepen peger på mælkehjørnetanden i undermunden, mens den blå peger på den blivende hjørnetand i undermunden, der endnu ikke er vokset frem.

  • røntgen af hundetænder

    Her ses både mælketænder (de små tynde tænder, der står og “blafrer”), samt de blivende tænder, som endnu ikke kan ses brudt frem i munden, men som kan ses på røntgenbilledet, man kan se, at der er mange tænder, der gerne vil frem og det giver en forståelse for, at det nemt kan gå galt, hvis der sidder nogle tænder forkert. 

  • røntgen af hundetænder

    Dette røntgenbillede viser mælkefortænderne (rød kuglepen), samt de blivende fortænder, der endnu ikke er brudt frem, men som kan ses på røntgen (blå kuglepen).

  • hundetand

    Dette billede viser en af mælkehjørnetænderne i undermunden, der holdes en finger over, så man kun kan se den del af tanden, der stikker frem over tandkødet.

  • hundetand

    Her ses hele tanden efter den er opereret ud, selvom det er en mælketand, er roden ekstrem lang, hvilket gør at der både skal bores knoglevæv væk, for at få hele roden ud, men også opereres med forsigtighed, så roden ikke knækker. I dette tilfælde fjernes begge mælkehjørnetænder i undermunden, dels for at de ikke skal give gener i ganen, men også i håbet om, at når de nye blivende hjørnetænder vokser rigtigt på plads uden at mælketænderne er til gene. 

  • Røntgen blæresten

    Røntgen billede hvor blæren ses fyldt op af sten.

  • blæresten

    Bæren inden åbningen

  • blæresten

    Blæren åbnes og stenene kan ses

  • blæresten

    Stenene fra blæren

Fjernelse af blæresten


Nogle stoffer i urinen kan udfældes som krystaller. Disse kan danne blæresten, hvis de ophobes i blæren.

Blæresten kan nogle gange behandles rent medicinsk, mens man i andre tilfælde også er nødt til at gribe ind kirurgisk. Det afhænger af bestanddele, størrelse/mængde og patientens tilstand.

Ved operation for blæresten bliver patienten lagt i fuld narkose. Adgang til blæren opnås igennem bughulen. Blæren åbnes og tømmes for sten, der skylles grundigt og samtidig kontrolleres det også, at der er fri passage igennem urinrøret. Blære og bughule lukkes efterfølgende.

Patienten får det normalt hurtigt godt igen. Fremad rettet skal der lægges en individuel plan for, at stenen ikke dannes igen.

Share by: